Sten Hansen er 14 år gammel og blev konfirmeret den 6. maj 2012 i Førslev Kirke i Fuglebjerg. Festen blev holdt hjemme hos familien, hvor Sten selv havde slået et telt op for at få plads til at samle de mange gæster under ét.
Af: Louise Bangslund – Foto: Privat.
Hvorfor valgte du at blive konfirmeret?
Fordi jeg tror på Gud og så også lidt for at følge traditionen. Jeg havde ikke tænkt specielt meget over det, men ville nok gerne gå i mine søskendes fodspor.
Tror du på Gud?
En lille smule. Jeg tror faktisk, han er en stor person, som sidder deroppe og bruger os som ”marionetdukker.” Det er sådan, jeg ser Gud for mig. Men det spiller ikke den store rolle i mit liv som sådan, jeg tænker ikke så meget over det – selvom det godt nok spillede en stor rolle i at vælge at blive konfirmeret.
Hvordan var det at gå til konfirmationsforberedelse?
Det var mega fedt. På et tidspunkt, hvor vi skulle se ”Sorte Kugler,” havde vores præst taget popcorn med til os alle sammen. Jeg synes, det var meget nutidig undervisning. Jeg havde forestillet mig, at vi kun skulle læse bøger. Det gjorde vi også, hvor det handlede om alt fra Jesus blev født til han døde, men det var nu også lidt spændende. Vi fik også et godt sammenhold på holdet.
Hvor meget af festen havde du selv været med til at planlægge?
50-70 % tror jeg. Jeg stod for maden, borddækning, hvor folk skulle sidde og så at slå teltet op. Det var hårdt at slå teltet op… Jeg havde også selv været med til at bestemme, hvem der skulle med, og havde valgt at invitere én ven. Jeg fik godt nok lidt hjælp til borddækningen og siddepladserne, for det var svært at finde ud af, hvem der skulle sidde ved siden af hvem. Jeg valgte, at mine to fætre og min ven skulle sidde ved siden af mig, så mormor og morfar og så mine forældre. Jeg kunne godt tænke mig sådan en lidt unik fest, hvor jeg sad sammen med nogle på min egen alder. Af mad valgte jeg, vi skulle have sushi til forret, stenovnsbagt pizza til hovedret og så is og kage til dessert, fordi det er to af de ting, jeg rigtig godt kan lide. Mine forældres reaktion var: ”Ja, Sten, det er jo dig, der bestemmer, så hvis det er det, du vil have, så er det det, du får.” Det var ret fedt.
Hvad havde du af forventninger til dagen?
Jamen, det var, at den ville blive god med masser af gaver, og at folk hyggede sig. Det blev også sådan, meget mere endda! Når jeg snakkede med mine venner om det før selve dagen, forventede alle generelt, at de fik en del gaver, og at der blev festet igennem. Og det gjorde der også til min konfirmation, især blandt de unge.
Holdt du en tale, eller skrev du en takkesang til festen?
Jeg holdt en tale, og det var bare improvisation. Jeg var ret nervøs. Det tog cirka 30 sekunder, så begyndte jeg at græde, og så var jeg nødt til at sætte mig ned. Men jeg fik stadig en klapsalve. Jeg nåede heldigvis lige hurtigt at runde af og nåede at takke alle dem, jeg ville. Jeg havde ikke tænkt så meget over det, men havde siddet en uge før og kommet med nogle idéer til, hvad jeg skulle sige, og så var det bare det. Jeg tror dog ikke, jeg havde været mindre nervøs, hvis jeg havde skrevet noget ned.
Hvad fik du af gaver?
Uha. Jeg fik blandt andet en Miami Heat cap, en pandelampe, toilettaske, stenlampe (som i virkeligheden ikke var af sten, men salt), en nej-tak-til-atomkraft-bluse, og så fik jeg penge, også af min far og mor. Det var alt sammen noget, jeg havde ønsket mig. Miami Heat-kasketten var en af de bedste gaver, fordi det er et af mine yndlingshold, og så er den bare mega nice. Den bruger jeg meget.
Hvad var det bedste ved dagen?
Det var nok, da vi skulle spise, og så gaverne. Det var god mad og gode gaver. Det er det, jeg vil huske tilbage på, og så helt sikkert også sangen fra min far og mor, den var rigtig god. De havde med, at jeg var meget livsglad og måske ville komme til LA og blive basketballstjerne. Det var virkelig godt.
Hvad lavede du til blå mandag?
Jeg var ude sammen med ni af mine venner og spille paintball. Det var mega fedt. Vi havde planlagt vores blå mandag i lang tid. Det var mig og en af mine venner, der fik idéen, efter vi havde været på nettet og søgt på noget hardball, men der skulle man være 16, og så prøvede vi paintball, hvor vi fandt ud af, man bare skulle have forældretilladelse. Det fik vi så alle ni. Mine venner blev faktisk så betagede af det og synes, det var så fedt, at de lavede en tur mere en måneds tid efter!
Har du et godt råd til næste års konfirmander?
Ja, det har jeg faktisk. Glæd jer, og nyd dagen, mens den er der – og så er det måske en idé rent faktisk at skrive en takketale.
konfirmationsblog 