Tag Archives: smuk hud

Konfirmationsmake-uppen

10 mar

En lækker make-up er med til at fuldende dit konfirmationslook. Der er mange muligheder og fristelser, når der skal handles ind til make-up pungen. Kon4mation har derfor talt med Michelle Lerchedal, Resident Trainer i Mac Cosmetics Danmark, der deler ud af gode råd, tips og trends.

Mac cosmetic

Af Solveig Høgh – foto: Mac Cosmetics

 

Hvad er make-up trenden 2014?

Huden skal være naturlig, og man skal fremhæve teksturerne i huden. Det kan være med noget shine på kindbenene, der kan være lidt metallisk. Trenden er, at det skal være så naturligt, at man ikke umiddelbart kan se, at man har make-up på. Derudover er den helt store trend brugen af popfarver, fx nogle orange og pink farver eller skarpe og blå nuancer. Det er vigtigt, at det kun skal være en lækker detalje, som fx en læbe eller øjenskygge der har en pangfarve som kontrast til det naturlige look.

 

Hvad er dit bud på konfirmations make-uppen?

Konfirmation symboliserer det rene og naturlige. De fleste har hvide kjoler på, og derfor skal make-uppen også holdes i de rene og naturlige nuancer. Find en pudder, concealer eller foundation, der matcher din hudtone, så huden ser ensartet ud. Derudover skal du fremhæve dine naturlige træk. Læg en skygge på øjnene, så de fremhæves, og brug en god mascara – mascara gør alt for looket. Find en gloss eller læbestift i en sart, rosa farve eller en ferskenkulør. Er der en detalje på dine sko, eller på dine hår-accessories, kan du matche dette med den samme farve i make-uppen eller en lille detalje som fx samme farve fingre- eller tånegle.

 

Hvad er dine bedste tips til at få make-uppen til at holde hele dagen?

Start med at forberede huden, og skab en god base for din make-up. Det gør man ved, at den er ren og renset og giver den en god fugtighedscreme. Sørg for at have en god foundation eller pudder med dig, så du kan touche op i løbet af dagen. Hav også altid noget med til læberne, så de kan touches op i løbet af dagen. Når det kommer til øjnene, kan du få forskellige baser, så øjenskyggen kan sidde længere og mere ensartet. Vandfast mascara er desuden et must, da det holder til både regn og tårer.

 

Hvad er nogle absolutte make-up musthaves?

Hvis jeg skulle vælge en ting til makeuppungen, ville jeg altid vælge en mascara. Ellers en foundation og en gloss til kinder og læber. Til enhver make-up pung er der brug for gode pensler – det er penslerne der gør arbejdet. Hav en til øjnene og en til kinder og hud. Fordelen ved at bruge en pensel til din foundation er, at du bruger mindre af produktet.

 

 

Tip:

Prøv foundation af i dit ansigt, inden du køber den. Mange prøver den kun på hånden, og du kan ikke regne med, at du på hænderne har den samme kulør som i ansigtet. Find den, der matcher din hud bedst muligt, og invester evt. i bronzing powder til at give huden lidt farve bagefter.

 

Trin for trin – sådan lægger du en flot konfi make-up

Start ud med hud, og få den naturlig og fin, og byg så oven på. Du starter derfor med basen – pudder foundation, concealer eller hvad du bruger. Vælg herefter, hvor fokus skal være – vil du have fokus på øjne eller læber? Og så læg lidt farve på fokusstedet. De fleste har et område i ansigtet, som man bedst kan lide eller vil have fremhævet, og så skal man bare sørge for, at det kommer i fokus.

 

Tips til Make-up og indkøb

Det kan være meget overvældende at gå ud og kigge på make-up. Der er mange farver og mange muligheder. Michelle giver her fire gode råd:

 

–          Start med at finde en basis make-up – det man kan bruge i hverdagen.

–          Husk hellere at brug for lidt end for meget – det er det naturlige, der er det smukke og det, der er trenden.

–          Spørg ekspedienten til råds, og få vejledning, så du får den rette farve. Hos MAC kan du endda prøve at få lagt en make-up og lære, hvordan du selv kan gøre det.

–          På www.maccosmetics.dk  kan du tilmelde dig med din e-mail, og herefter få nyhedsbreve om nye farver, kollektioner, tips og videoguides, der viser hvordan du lægger make-up mm.

Redaktionen elsker:

MAC fugtspray, der giver fugt til huden. I løbet af dagen kan du give din hud fugt og oven på foundation eller pudder kan huden se mere naturlig ud.

 

 

Lækker hud

9 apr

ansigtsmasker

En lækker og frisk hud er et must på konfirmationsdagen. Kon4mation har derfor fundet nogle fantastiske og plejende peeling masker, der kan hjælpe din hud til at stråle på den store dag.

Et godt råd er, at bruge en ansigtsmaske/peeling 1-2 gange om ugen, alt efter din huds behov. Sørg for at rense din hud godt af med renseprodukter inden du går i gang, alt makeuppen skal af inden. Undgå at ligge masken i nærheden af dine øjne, da det kan være generende.

Hvis du ikke har råd til produkter, kan du sagtens lave din egen ansigtsmaske, som faktisk både er sjovt og let.

Hvis du vil lave en skrubbemaske selv, kan du tage en teske malet kaffe og blande det med 2 spiseskeer olie samt saften fra en kvart citron. Massér blandingen godt ind i huden og skyl godt efter med lunkent vand. Brug efterfølgende en lækker fugtighedscreme. Din hud vil føles lækker og blød efter sådan en tur 🙂

Husk!

Hvis du køber en hudmaske, så sørg for at teste den på et lille hudområde, inden du putter den i hele ansigtet, der kan være noget i den, som du måske ikke kan tåle, og det ville være ærgerligt hvis du fik en allergisk reaktion lige inden konfirmationsdagen! – Sørg derfor for, at bruge en hudmaske/peeling du kender godt i ugen op til konfirmationen, så er du sikker på at den giver dig et flot resultat.

Du kan finde maskerne/peelingprodukterne her:

www.thebodyshop.dk

www.matas.dk

www.tromborg.com

http://luxstyle.dk/5-acne-killer-159.php?ref=gac

www.nivea.dk

www.magasin.dk