Foto: Privat
Kon4mation har fået et indblik i Sofie Odde Ibsens konfirmation d. 12 maj 2012. Læs om hendes store dag her 🙂
Dagen før min konfirmation tog jeg det faktisk mere roligt, end jeg havde troet, jeg ville. Dagen gik lige så stille og roligt. Det blev aften, og jeg skulle i seng, men jeg kunne ikke falde i søvn.
Jeg faldt så endelig i søvn, men vågnede allerede klokken fem om morgenen. De andre i huset sov og var slet ikke klar til at stå op, så jeg lå i to timer og halvsov og tænkte det hele igennem. Klokken blev otte, og min frisør kom. Vi havde regnet med, at hun var færdig med både mig og min mor klokken halv elleve, men der var hun kun færdig med mig, så der kom lige ret meget stress på. Min far kom og hentede mig, og så kørte vi af sted til kirken. Lige et par minutter før vi begyndte i kirken, kom min mor, hendes kæreste og hans datter.
I kirken kom den tid, hvor alle konfirmanderne skal op og sige ja til, at man tror på Gud. Når det er hver konfirmands tur, rejser familien sig. Da det så blev min tur, hørte jeg nogle af drengene sige: “OMG, det var så halvdelen af kirken, der rejser sig op”. I kirken skal man selv sige sit vers, og jeg var mega bange for at kludre i det, men jeg klarede det.
Da vi var færdige i kirken, skulle alle konfirmanderne stå sammen og få taget billeder. Det tog mega lang tid, og man fik helt ondt i kinderne, fordi man skulle smile så meget.
Jeg gik så ud til parkeringspladsen, hvor der holdte den fedeste amerikanerbil, en Dodge Challenger. Jeg vidste det godt, for jeg havde selv arrangeret det. Men jeg blev super glad alligevel. Det var min nabo Thomas, der skulle køre mig. Vi kørte en lille omvej på vejen hjem, men til min store overraskelse var næsten alle gæsterne kommet og så mig i den super flotte bil.
Det er så overvældende at blive konfirmeret, fordi man hele tiden får at vide, at man ser rigtig smuk ud, og jeg var i centrum hele dagen. Det var lidt underligt at være dagens midtpunkt, men efter noget tid tænkte jeg ikke særlig meget over det. Jeg ville ønske, at man bare kunne holde mange flere konfirmationer.
Jeg begyndte at åbne gaver, da der var blevet budt velkommen, men jeg nåede ikke at blive færdig, før vi skulle spise. Det føltes som om, der var flere tusinde gaver.
Under middagen var der mange super flotte, rørende og gode taler og sange. Til sidst blev det min tur til at holde min tale, give min mor, far og min mors kæreste en gave, og til sidst synge min sang. Det gik meget bedre, end jeg havde troet. Jeg havde nemlig troet, at jeg ville stå og græde helt vildt, men det gjorde jeg ikke. Eller jeg var lige ved at græde, men jeg holdt igen og kom godt igennem talen.
Så var det tid til kaffe, te og chokolade og høre god musik på den gammeldags jukeboks, vi havde lejet. Super fedt og en rigtig dejlig dag.
konfirmationsblog 